Thomas Bach Jensen
Patrik Kittel fortalte igår Ridehesten, at han glæder sig til at ride i Odense i weekenden, hvor han starter den hollandske hingst Scandic e. Solos Carex / Amiral i stor tur. Patrik opnåede med den 10-årige Scandix en individuel 8. plads ved EM i Windsor i år. Med sig til Odense bringer Patrik sin nyeste Grand Prix-hest, hingsten Florett As e. Florestan I / Urufino, som han har overtaget efter den tyske rytter Dominic-Nathanæl Erhart, der også rider den danske hingst Zardin Firfod. Patriks egentlige stævnedebut med Florett As bliver i Tyskland senere på efteråret. På Patriks hjemmeside vil man kunne se, at der er kommet to nye stjerner i stalden i Tyskland. Det er to vallakker, Don Ulrik og Debonnet, begge efter Blue Hors Don Schufro. Begge er tyskregistrerede, men Don Ulrik er danskfødt med Urprinz / Aleksander på morsiden.