Thomas Bach Jensen
Sezuett er en yderst tiltalende og meget lovende unghest, der har hele pakken; masser af udtryk, iøjnefaldende type og eksteriør, særdeles gode bevægelser, en stor samarbejdsvilje og hurtig forståelse for opgaverne. Hendes far er den tredobbelte verdensmester Sezuan, der næppe kræver yderligere præsentation, og som vil kunne opleves i Herning som et af Tyskland fremtidige håb til landsholdet. Morfaderen Solos Landtinus har givet rigtig mange fremtrædende sportsheste og adskillige internationale S-heste i dressur og springning, heriblandt guldmedaljehoppen Larina Høm, der har gået OL for det svenske dressurhold. Sezuetts mor er kåret med sølvmedalje og er udover Sezuett mor til B-hesten i dressur, Sarup’s Mr. Swing King. Mormoren Lucky Toya er bronzemedaljehoppe, lige som hun er A-hest i springning.
Se hele kollektionen HER.