Officiel indvielse af de nye haller hos Riders Cup

02-11-2018 15:23

Til Riders Cup er der i aften den officielle indvielse af de to nye og store haller. Det sker sammen med Næstveds borgmester

Copyright Ridehesten.com
Den nye stævnehal på 32*78 meter.
Nyheden fortsætter efter annoncen

På Tybjergvej i Herlufmagle er Riders Cup vært for deres første indendørs stævne. Det er et kombineret lands- og internationalt stævne, som kulminerer med CSI2* Grand Prix på søndag. Men forinden skal hallerne officielt indvies. Stævnet har allerede været i gang siden onsdag, men det er i aften den officielle indvielse finder sted.

Dorthe Ketterle, der er primus motor i det travle sekratariat, fortæller følgende om aftenens arrangement:
”Aftenens arrangement starter med rankingklassen, der starterkl. 17.30. Det forventes at klassen slutter lidt i 19. Kl. 19 står Næstveds borgmester Carsten Rasmussen klar til at klippe snoren over, og dermed indvies officielt vores nye haller. Det efterfølges af en tale fra borgmesteren, samt at en af de udenlandske ryttere fortæller om vigtigheden for sporten af at få så flotte haller. Under middagen bliver det spanske Paul Maxwell der står for underholdningen med bandet The Piano Man.”

Det er muligt at købe billetter til aftenens arrangement frem til kl. 17, og de koster 250 kr. stykket. Det er gratis at komme ind og se samtlige klasser under hele stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner