Nyt stjernefrø til Bredow-Werndl

28-10-2024 20:44

Den tyske OL-guldvinder Jessica von Bredow-Werndl har overtaget tøjlerne på den lovende 9-årige hoppe Times Kismet, som hidtil har været redet af Charlotte Dujardin

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin og Times Kismet ved stævnet i Aachen sidste år. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Her til aften kunne Eurodressage offentliggøre nyheden om, at Jessica von Bredow-Werndl har fået en ny stjernehest i stalden. Den 9-årige KWPN-hoppe Times Kismet e. Ampere/Lord Leatherdale, er nemlig flyttet til tyske Aubenhausen, hvor hun fremover skal rides af den tyske OL-guldvinder.

Hoppen begyndte oprindeligt sin træning i Holland og blev senere hentet til England, hvor Charlotte Dujardin har uddannet hende videre. De debuterede nationalt ved Hartpury i 2020, og i 2023 debuterede de internationalt med flotte resultater i Wellington Heckfield og imponerede ved CDIO-stævnet i Aachen med topplaceringer i Prix St. Georges og Intermediaire I.

Jeg elsker denne hest mere end nogen anden. Det her var helt sikkert ikke plan A, men med den seneste usikkerhed begyndte jeg at overveje, om der skulle være en plan B. De sværeste beslutninger er som regel de rigtige, og efter flere søvnløse nætter og snakke med gode folk besluttede jeg at undersøge mulighederne uden helt at vide, hvor det ville føre hen. Jeg følte bare, jeg havde et ansvar over for Kismet for at give hende den fremtid, hun fortjente, udtaler avler og ejer Peter Belshaw til Eurodressage

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen