Nyt scoringssystem for osteochondrose

01-09-2013 06:49

Franske forskere mener, at der er brug for et nyt system til når man vurderer, hvor alvorlig ostechondrose er hos den enkelte hest

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Ifølge de franske forskere er et scoringssystem med en skala fra 1-5 slet ikke præcist nok, de foreslår til gengæld et nyt, ”vægtet” scoringssystem at bedømme røntgenfejlene ud fra.

Et af forskernes argumenter er, at hvis en osteochondrose fx er dobbelt størrelse af en anden, så er den ikke kun dobbelt så alvorlig, set i forhold til hestens holdbarhed, den vil være eksponentielt mere alvorlig.

Scoringssystemet, kaldet Denoixs system, inkluderer fem ”vægtede” index (0, 1, 2, 4 og 8) for betydningen af den individuelle fejl og kan bruges ved alle former for osteochondrose.   

Endnu en fejl ved det nuværende scoringssystem er, ifølge de franske forskere, at det kun er anvendeligt ved én type røntgenfund, typisk osteochondritis dissecans, eller kun ét enkelt led eller del af hestens ben.

Forskerne har testet det nye scoringssystem på 392 unge heste, der blev screenet rutinemæssigt for osteochondrose gennem opvæksten. Dyrlægerne vurderede røntgenbillederne med det samme og igen tre måneder senere. Undersøgelsen viste, at dyrlægerne var bemærkelsesværdigt konsistente i deres vurdering af diverse røntgenfund efter det nye scoringssystem.

Dette er ifølge forskerne en stor fordel, da manglen på et standardiseret vurderingssystem kan resultere i modstridende diagnoser og anbefalinger dyrlægerne imellem.

Undersøgelsen ’A reliable severity scoring system for radiographic findings in the limbs of young horses’ blev offentliggjort i juli i The Veterinary Journal.

Kilde: The Horse

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner