Nina Marie Villadsen
Bøjeprøver anvendes rutinemæssigt ved både handels- og halthedsundersøgelser, for at afsløre og lokalisere haltheder ved at sammenbøje leddene i hestens ben og derpå se, hvordan det påvirker dens gang - prøven afhænger derfor i høj grad også af dyrlægens evne til at se og opfange evt. ændringer i hestens gang.
Forskere fra Glasgow Universitet studerede 17 heste, der fik sensorer påsat på udvalgte steder inden de blev travet frem ad en lige linje. Vha. sensorerne kunne forskerne bl.a. måle bækkenets vertikale bevægelser i begge sider. Derpå blev der udført bøjeprøve på hestene og de blev travet frem, mens man vurderede deres reaktion, både af en erfaren dyrlæge og vha. sensorerne.
Reagerede hestene på bøjeprøven gav det med det samme udslag i målingerne fra sensorerne.
En mere objektiv vurdering af bøjeprøver kan hjælpe til en mere nøjagtig diagnose af haltheder og kan hjælpe til en bedre kommunikation mellem fx dyrlæger, beslagsmede, trænere mv. omkring haltheder.
Kilde: The Horse