Navnenyt i militarysporten

04-11-2015 15:55

Ingrid Klimke er udråbt af L’Anée Hippique som årets militaryrytter, og flere militaryryttere og -avlere har på det seneste opnået særlige udmærkelser, som vi her opsummerer

Copyright Ridehesten.com
Ingrid Klimke og Butts Abraxas.

Den tyske hesteportal St. Georg meddeler, at militaryrytteren Niklas Bschorer under stævnet "Faszination Pferd" i Nürnberg vil få overrakt det tyske rideforbundes guldnål "Goldenen Reitabzeichen" for sine resultater. Den 20-årige Niklas Bschorer blev nier i Luhmühlen og var på det vindende tyske hold i Houghton Hall (CICO3*), hvor han individuelt blev nr. 4.

Avleren af Michael Jungs 8-årige angloaraber Takinou, vel nok årets 'newcomer' i international militarysport, er blev tildelt en ærespris for sit opdræt.Takinou er efter Jaguar Mail og avlet af Mathieu Boisseliere.

Militaryrytter Nick Gauntlett, som bl.a. har uddannet William Fox-Pitts VM-bronzemedaljevinder Chilli Morning, er af  British Horse Society (BHS) blevet udmærket med prisen "Fellow of the British Horse Society“, hvilket kræver en to dages intensiv eksamen i alt fra egen kunne til hest til undervisning, teoretisk videnskab, staldmanagement og ridesportshistorie mv. Siden 1949 har 78 ryttere opnået denne titel. Nu er der to mere - nemlig Nick Gauntlett og kollegaen Danny Anholt, der også er militaryrytter.

L’Anée Hippique, den store internationale ridesportsårbog, udpeger Ingrid Klimke som årets militaryrytter - endnu en fjer i hatten på den sympatiske tyske rytter. Klimke, der i 2014/2015 igennem sine resultater i Pau, Badminton og Luhmühlen var den første tyske rytter til at vinde serien FEI Classics, opnåede 43 % af publikumsstemmerne og vandt dermed suverænt titlen.Samtidig har L’Anée Hippique peget på CCI4* Luhmühlen som årets bedste militarystævne.

/St. Georg.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner