Cecilia Lindahl
– Man skal huske, at ryttere aldrig bliver udlærte. Du lærer hele livet, og hver hest er forskellig, hver hest er sit eget individ, selvom der naturligvis kan drages paralleller i uddannelsen, fortæller Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.
Vores opgave som ryttere, er at arbejde med hesten ud fra dens forudsætninger. Vi skal vide, hvordan hesten lærer, hvilken form for træning den reagerer bedst på. Nogle heste skal have lov til at jokke rundt med rytteren i opvarmningen de første 10 minutter uden for meget indblanding ovenfra, hvor andre skal arbejdes igennem fra starten. Det er meget individuelt. Man kan ikke tage hver en hest og "putte i en kasse", eller kræve af den, at den skal indordne sig under rytterens træningssystem. Det er aboslut ikke den rette måde at uddanne heste på. Det opnår man intet ved. Den rette vej er samarbejde, og så må man føle sig frem til, hvad der fungerer på den enkelte hest. Hver hest er forskellig og ikke to dage er ens i ridehallen, så det er vigtigt at lære sig at føle, hvordan hesten har det igennem hver eneste lektion.
Det var den helt rigtige start for mig, at være hos Kyra først og derefter hos Klaus, fortæller Nathalie. – For mig er Richard verdens bedste træner, han og kyra er meget opmærksomme på at forbedre rytterens sæde, så man lære at sidde i egen balance og følge hesten. Den balance mellem rytter og hest er så vigtig, for først, når man opnår den harmoni, kan hesten bevæge sig optimalt og udføre øvelserne korrekt.
Den træningsform fordrer, at rytteren er meget opmærksom på, hvordan hesten føles. Og derfor taler rytter og træner meget om, hvilken følelse rytteren oplever, når hesten udfører øvelser eller arbejder i det grundlæggende arbejde.
Ved hele tiden at opfordre rytteren til at føle, hvad der sker med hesten i løbet af en lektion, så opnår rytteren en højere grad af indføling med hesten. Og det får man også bedre øvelser ud af, understreger Nathalie.
Oplært til selvstændighed
– Jeg har lært at være rimelig selvstændig, for det er også vigtigt, at man lærer at finde sin egen vej. Der er ingen ryttere, som kan ride præcis som deres trænere. Det du kan prøve, er at få det bedste ud af det de fortæller dig og den måde de træner på, og så ud fra det lave din egen håndskrift. Dialog mellem rytter og træner er den bedste vej til selvstændighed. Og selvstændighed er vigtigt, for i de seks minutter du er alene inde på banen, er det dig, som skal tage beslutningerne i de få sekunder du har til rådighed til at reagere i. Det er også i det øjeblik, kun dig selv som kan afgøre, om det er det rette du gør. Og usikkerhed kan du overhovedet ikke bruge, når du sidder på en hest, fastslår Nathalie.
Vil du blive en endnu bedre rytter? Så kan du få en masse træningstips af Nathalie zu Sayn-Wittgenstein i bogen Digby - fra hest til verdensstjerne. Køb bogen HER
