Nathalie og Alexander vies kirkeligt

17-06-2011 12:18
Prinsesse Nathalie skal imorges giftes med sin forlovede Alexander Johannsmanns i den Evangeliske Kirke i Bad Berleburg
Copyright Ridehesten.com
Nu vies prinsesse Nathalie kirkeligt (Foto: Ridehesten.com).

En af dansk dressursports førende ryttere, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, skal imorges vies kirkeligt med sin forlovede Alexander Johannsmanns. På Kongehusets hjemmeside kan man læse, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte og Hans Højhed Prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg har den glæde at meddele, at Hendes Højhed Prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg og hr. Alexander Johannsmanns kirkelige bryllup finder sted lørdag den 18. juni 2011 i den Evangeliske Kirke i Bad Berleburg. Hendes Højhed Prinsesse Nathalie og hr. Alexander Johannsmann indgik en ”Standesamtliche Trauung” i maj 2010. En sådan borgerlig højtidelighed, udgør efter tysk lov den juridiske forudsætning for en senere kirkelig vielse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner