Kernen i korrekt bevægelse er, at bagpartens kraft føres frem til forparten og i den forbindelse spiller hestens lænd en nøglerolle. Det er nemlig lænden, der sørger for, at bagparten arbejder sammen med hestens forpart.

Ligeledes er det lændehvirvlerne der er afgørende for, om hesten via korrekt bæring får den rigtige og hensigtsmæssige holdning. Den følsomme lænd har ingen ribben, hvad der betyder, at selvom lænden er så vigtig for hestens holdbarhed, så er den meget udsat i forhold til eksempelvis brystkassen.

Hesten har blot seks lændehvirvler, men derudover består hestens rygsøjle af syv halshvirvler, 18 brysthvirvler med ribben, korsbenet samt 18-21 halehvirvler. Derfor er der ikke noget at sige til, at hesten er udsat netop i lænden.

Hvis hesten har problemer med lænden, kan det betyde, at dens præstationsevne og arbejdsglæde nedsættes og det går ud over dens livskvalitet. Problemerne kan både udspringe fra hestens knogler og muskler i lænden. Hvis hesten har smerter i lænden, vil musklerne ofte reagere ved at kompensere, så de udvikles og bliver kraftige, fordi de er på overarbejde, når de skal beskytte et smerteområde. I den anden boldgade kan man også opleve, at en problematisk lænd, fører til, at musklerne svinder ind, så man kan se torntappene. Når sidstnævnte er på spil, hænger det sammen med, at musklerne ikke bruges – hvad der igen kan hænge sammen med, at det opleves som smertefuldt for hesten.
 

Sådan opdager du lændesmerter hos hesten

• Din hests lænd er usmidig, så den har svært ved at bue lænden op, ned eller til siderne.
• Hesten vil ofte stå med sænket ryg og bagbenene bagud. 
• Rytteren vil opleve, at hesten er svær at samle bagfra. Hesten vil være tung på tøjlen, lægger sig på biddet og vil ikke bære sig.
• Hesten kan være urent gående eller halt på et bagben og den kan have vanskeligheder med at gå på den ene volte eller lave sidebevægelser.
• Man vil ofte opleve, at heste med smerter midt i lænden foretrækker at galopere i opvarmningen. Heste, der har smerter i overgangen mellem brysthvirvler og lændehvirvler, lænden og korsbenet har ofte problemer i galop og vil vælge eksempelvis at gå i krydsgalop.
• Hvis du har en springhest, vil du opleve, at den kan have vanskeligheder med at løfte bagbenene over springet, hesten vil springe skævt, svinge bagbenene ud til den ene eller den anden side eller konsekvent lande i den samme galop.
• Mange heste vil sænke og måske låse ryggen, så man som rytter vil opleve, at den bliver ubehagelig at sidde på.
• Sadlen kan glide ned til den ene side.

Kilde: Netdyredokter

Hvad kan min hest fejle i lænden?

Primære eller sekundære muskelsmerter kan begge give anledning til, at hesten får smerter i lænden.

Primære muskelsmerter kan opstå, hvis hesten styrter og slår sig, ligger fastklemt eller andet i samme dur. En sadel, der ikke er ordentligt tilpasset, kan også give hesten problemer med lænden. Ofte vil man se, at hvis hesten er kort og bommen er for smal, vil rytterens vægt og tyngdepunkt komme for langt tilbage på hestens lænd – hvad der resulterer i smerter i lændemusklerne. Få din sadelmager til at tjekke, at sadlen er i orden, hvis du er i tvivl.

Hesten kan også få primære muskelsmerter, hvis rytteren ikke sidder rigtigt og bruger de korrekte hjælpere. Eksempelvis kan en hård eller urolig hånd give problemer, det samme gør sig gældende for ryttere, der ikke sidder i balance og ikke kan følge hestens bevægelser. Opsøg din ridelærer eller træner og bed om råd og hjælp, hvis du mistænker din rideteknik.

Hesten kan få sekundære muskelsmerter, hvis den har smerter i lændens hvirvler, i halshvirvlerne, i munden eller i benene. Hesten vil kompensere og dermed få sekundære muskelsmerter.

Heste i alle aldre kan få roterede lændehvirvler, hvor hvirvlerne låses, så hestens bevægelighed nedsættes. Tilstanden er almindelig hos rideheste og ses derudover også hos plage, der kommer til skade ved voldsom leg. Hvirvlerne er drejede og fastlåses i en position, hvor de fastholdes ved hjælp af musklerne. Det påvirker nervebanerne, som springer fra rygmarven og kommer ud mellem hvirvlerne. Tilstanden kan resultere i, at hesten får ondt i flankerne, skal tisse under ridning eller hopper kan få problemer med at komme i fol.

Skævheder og kompensationer, som har rod i roterede lændehvirvler, kan påvirke hesten på mange måder så som halthed, roteret halshvirvel, smerter i knæ eller gaffelbånd.

Hesten skal behandles med muskelafslappelse ved akupunktur, kiropraktik eller osteopathi. Tre til fire behandlinger vil ofte løse problemet, men det vil i mange tilfælde være en god idé at gentage behandlingen efter et par måneder. Specielle sko og medicinsk behandling kan tages i brug, hvis der er tale om en sekundær rotation.

Gigt i facetled kan resultere i, at hesten oplever smerte og nedsættelse af leddenes bevægelighed. Lidelsen er ret almindelig hos konkurrenceheste og selvom den kan give smerter og nedsat bevægelse i leddene, behøver den ikke nødvendigvis at gøre det. Lidelsen opstår efter uheld eller, hvis hesten bruger sig selv forkert. Facetledsgigt kan diagnosticeres ved ultralydsscanning i lænden og behandles med kortisonblokader og rygtræning, som genopbygger muskulaturen omkring leddene.

Du skal kontakte dyrlægen ved følgende symptomer:

• Hestens muskler i lænden er ømme og fylder enten for meget eller for lidt eller lændens smidighed er nedsat.
• Hesten står med sænket ryg og benene bagud.
• Hesten sænker ryggen eller låser den, så man ikke sidder godt på den.
• Sadlen glider ned til den side bagtil og/eller rytteren føler ikke, at hesten bærer under det ene sædeben.
• Hesten er svær at samle bagfra og den er tung på tøjlen/forparten.
• Hesten er halt på et bagben, har svært ved at gå på den ene volte eller bevæge sig fra side til side.
• Hesten vil helst galopere, når du varmer op.
• Hesten vil ikke galopere, når du rider den.
• Springhesten har svært ved at løfte bagparten og bagbenene op over springet.
   

Kilde: Netdyredokter