Thomas Bach Jensen
Mosbæk Rideudstyr ligger mellem de to himmerlandske byer Aars og Haverslev. Butikken, der har eksisteret i 13 år, strækker sig over 500 m2 og udbyder et bredt udvalgt indenfor rideudstyr og et udvalgt sortiment af hestefoderartikler.
De nye ejere af butikken er Kristine Nielsen og Niels Andersen, som først og fremmest vil videreføre butikken i dens nuværende form og samtidig har mange spændende visioner for videreudvikling.
På fredag den 4. december kl. 14.00-17.30 slår Kristine og Niels dørene op til reception og håber at se nye såvel som gamle kunder i butikken.
Følg Mosbæk Rideudstyr på facebook og meld dig evt. til receptinen på fredag via arrangementets facebookside.