”Masser af skønne, veluddannede heste”

25-10-2014 17:45

Sanne Kolind

Det var en af de kommentarer der kom fra dommerne i dag, under egnethedstesten i springning på Vilhelmsborg. Dagen var præget af en masse god ridning og ikke mindst nogle velspringende heste

Copyright Ridehesten.com
Carrido e. Carrico / Escudo II. Redet af Rikke Andersen, fik rene 9-taller

33 heste var til start i den store hal på Vilhelmsborg. Dommerne var Johnny Hansen og Poul Graugaard, der virkede begejstret for kvaliteten af de heste der kom på banen.
Dog var der én hest der allerede efter første gennemridning fik et lille smil frem ved dommerbordet.
Det var hingsten med katalognummer 505 – Carrido e. Carrico / Escudo II. Hesten viste en dejlig galop, en god balance og rytteren viste hesten frem på bedste vis. Dette belønnede dommerne også med 9 i både Teknik, Galop, Kapacitet og ridelighed.

En anden hest dommerne roste for sin galop og teknik, var katalog nr. 502 – Bajads e. Cajus / Casir Ask. Den blev belønnet med 8,5 i teknik, galop og kapacitet. Rytteren Søren Wind fik en stor rod for hans uddannelse af hesten og blev belønnet med et 9-tal i ridelighed.

Resultatet for dagen blev på 1. pladsen med i alt 900 point, den charmerende hingst Carrido med Rikke Andersen i sadlen. 2. pladsen gik til Bajads og Søren Wind med 862,5 point.
Charlotte Schrieber red sig på hoppen Bøgelys Latina ind på en 3. plads med 837,5 point, med bl.a. 8,5 i teknik, kapacitet og ridelighed.
Disse tre heste gik videre til unghestechampionatet i Herning til marts.

Resultater kan ses her

Billeder fra dagen kommer på hjemmesiden i starten af ugen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner