Martin Fuchs vinder World Cup kvalifikation

03-11-2019 20:31

Martin Fuchs og vallakken Clooney kunne stille sig øverst på podiet som vinder af World Cuppen i Lyon her til aften

Copyright Ridehesten.com
Martin Fuchs og Clooney Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Amerikanske Jessica Springsteen og RMF Zecilie havde fundet rytmen på den ellers udfordrende springbane ved tredje afdeling af Lonines FEI Jumping World Cup. Og det så ud til at ingen af de øvrige konkurrenter kunne slå den hurtige tid af 41,85 sekunder, men da blot fem ryttere var tilbage red den 27-årige schweiziske springrytter, Martin Fuchs på banen med den grå skimmel Clooney. Ekvipagen slog Jessica Springsteen på målstregen og kunne stille sig øverst på podiet som vinder af World Cuppen i Lyon, France. Det var et velkendt territorie for Martin Fuchs og Clooney, der også tog sejren her for 12 måneder siden.

Ekvipagen sluttede med nul fejl i tiden 41,27 sekunder, efterfulgt af Jessica Springsteen på andenpladsen med tiden 41,85 sekunder. Tredjepladsen gik til Pieter Devos på Claire Z med nul fejl i tiden 41,95 sekunder.

– Det var en stor sejr i dag. Clooney var i god form, og han sprang vidunderligt, fortæller Martin Fuchs, der samtidig tilføjer, at han ikke har planer om flere World Cup deltagelser. Jeg ville bare tage en kvalfikation med Clooney, så jeg kan tage ham med til finalen, hvis jeg får brug for det, men på grund af de olympiske lege næste år, så er planen, at han ikke skal med til Las Vegas.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Martin Fuchs vil dog stadig være at finde på startlisten ved de øvrige World Cup kvalifikationer dog med andre heste.

Se alle resultaterne HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner