Manolo Mendez gæster igen Danmark

15-04-2019 17:35

Annika Knudsen Lorentsen

Den yderst erfarne spanske dressurytter, som er bosat i Australien, tager turen til Danmark for at undervise ved et dressurkursus på Sjælland fra den 10.-12. maj

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I midten af maj, fra den 10.-12., har danske ryttere mulighed for at deltage i et tre dages kursus hos den dygtige spanske dressurrytter og træner Manolo Mendez

Med over 50 års erfaring indenfor flere discipliner og som en af stifterne af The Royal Andalusian School of Equestrian Art i Jerez, Spanien, betragtes Manolo i dag som en af de førende eksperter i forhold til at indlære og træne piaffe, passage og pirouetter. 

Manolo er en betænksom og indfølende rytter, og hans store passion for hestenes velbefindende, har været den grundlæggende drivkraft for hans Training for Wellness program, hvor hesten betragtes som et individ og en atlet. Her skal hestens krop og sind styrkes og trænes således, at den kontinuerligt bliver sundere og stærkere, og ikke mindst bevarer eller opnår en positiv og villig indstilling til træningen. Manolo har igennem de sidste årtier hjulpet mange heste, unge som gamle, med små og store udfordringer, og bragt mange tilbage på sporet som rideheste. 

Manolos engagement er lige for alle ryttere, uanset om det er begyndere eller Grand Prix ryttere, og uanset disciplin. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kom til kursus på Svendsbjerg ved Hørve på Sjælland og oplev den dygtige træner, som også er god til at inddrage publikum. 

Se mere om kurset her

Manolo er kendt for at inddrage sit publikum og derfor har man også som publikum mulighed for at få en masse ud af et spændende kursus. 

Tilmeld dig som tilskuer hos Lene Særmark på info@lenesaermark.dk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner