Mange danskere i Neumünster

22-10-2022 20:56

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge er mange af de danske springryttere draget til Neumünster lidt syd for den dansk-tyske grænse for at ride ved det internationale stævne i Holstenhallen

Copyright Ridehesten.com
Hallen i Neumünster. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er god stemning i den danske lejr ved det internationale stævne i Neumünster, Tyskland, hvor der er mange danske ryttere til start. 

Tidligere på dagen sikrede Alberte Filuca Brünning Conradsen at det danske flag kom til tops, da hun til lyden af den danske nationalmelodi, kunne lade sig hylde som vinder af den 125 cm høje joker springning. Alberte var til start med Miss Hope e. Hip Hop (opdr. Anders Normann). I samme klasse blev Inge Ulvsbjerg Toft nr. 2. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Senere på dagen var det danske publikum igen klar til at heppe på en af sine landsmænd, da Hans Ley leverede en fejlfri runde i den 140 cm høje Grand Prix med Kong’s Alli e. Bøgegårdens Apollo (opdr. Hans Ley). Efter en fejlfri omspringning endte han som nr. 10 af de 50 startede ekvipager. Klassen blev vundet af tyske Carsten Otto Nagel. 

I videoen nedenfor kan I se Hans’ omspringningsridt. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen