Maja Leth: Kræften stopper mig ikke

04-04-2021 18:40

Annika Knudsen Lorentsen

16-årige Maja Emilie Leth, som er landsholds-juniorrytter i dressur, tog for to uger på hospitalet med mavesmerter, og her opdagede man, at hun havde en kræfttumor, som akut måtte opereres væk. Nu glæder hun sig til at komme tilbage i sadlen og forfølge hendes drømme og mål

Copyright Ridehesten.com
Maja Emilie Leth og Nairobi Melody. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag for to uger siden kom Maja Emilie Leth på hospitalet med voldsomme mavesmerter, og her fandt lægerne ud af, at hun havde en tumor i maven. Onsdag fandt man ud af, at det var kræft, og derfor blev hun opereret.

Tumoren kunne heldigvis fjernes, og umiddelbart er der ingen spredninger. Det betyder også, at Maja forhåbentlig kan se frem til et lettere behandlingsforløb her efter, for at være sikker på, at hun er helt fri for kræften.

– Vi får først afklaring på det endelige behandlingsforløb her efter operationen på onsdag, men formodentlig skal jeg havde kemo, for at sikre, at der ikke er spredninger, forklarer Maja.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Glæder sig til at komme tilbage på stævnebanerne
– Jeg glæder mig så meget til at komme tilbage på ryggen af min nye hest Larry igen. Jeg fik har i slutningen af januar, og det har været så fedt at udvikle sig sammen med ham, forklarer Maja, og understreger, at hun også glæder sig til at komme tilbage på stævnebanerne.

– Jeg synes mit mindset er blevet meget mere positiv af den her oplevelse. Sådan en situation her, år virkelig en til at være taknemmelig for det man har. I de kommende år drømmer jeg om at komme med til EM igen og repræsentere Danmark på de internationale baner.

Uvirkelig oplevelse
Selvom Maja er meget positiv og glæder sig til at komme tilbage i sadlen, så fortæller hun også ærligt, at det har været en meget uvirkelig oplevelse.

– Det føltes ekstremt uvirkeligt, og der gik noget tid før det rigtigt sivede ind. Alting har forløbet så hurtigt, så der har heldigvis ikke været for meget til tid at gruble over tingene.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner