Longering er en integreret del af kåringen

06-03-2026 11:55
Avl

VIDEO: Johnny Sørensen fra avlsledelsen i dressur sætter ord på afviklingen af longering af unghingstene til kåring, der i formiddag har fundet sted i en velbesøgt KRAFFT Arena M

Nyheden fortsætter efter annoncen

For hingstekåringens dressurbetonede unghingste i Hold I har dagens program bestået af longering, inden de i morgen lørdag har hviledag. Søndag morgen gælder det løsvisning, inden dommerne træffer endelig beslutning om kårings udfald for hver enkelt hingst søndag eftermiddag. Dommerne er Dansk Varmblods avlsledelse i dressur bestående af Vicky Nortvig, Bjarne Nielsen, Johnny Sørensen og Rune Willum Hansen.

Longering i en let indspænding giver dommerne  mulighed for at se hingstene i en ramme, der kommer lidt tættere det liv som rideheste, de er avlet til, og samtidig giver det hingstene mulighed for at vise mere af, hvad de indeholder. Dommerne vurderer kvaliteten af hingstenes grundgangarter og evne for selvbalance, rytme og form.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er fagpersoner til stede på opvarmningen og i arenaen med bemyndigelse til at kontrollere hingstenes optømning og evt. at ændre på indspændingstøjlernes længde i samråd med avlsledelsen.

Avlsledelsens Johnny Sørensen har givet udtryk for stor tilfredshed med de første to dages fremvisninger. Hør ham her fortælle om dommernes overordnede indtryk af de unge dressurhingste.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner