Laura og Hard Times vandt i Belgien

13-04-2014 16:41

Endnu engang var de unge danske ryttere med helt fremme i forreste række ved det internationale springstævne i belgiske Bonheiden

Copyright Ridehesten.com
Laura Baaring Kjærgaard - her på Hilin Diamond i 2013.

De længe ventede resultater for lørdagens klasser ved det internationale springstævne i belgiske Bonheiden er endelig offentliggjort, og vidner om endnu en succesfuld dag for de danske deltagere, hvoraf et uddrag af de mange flotte placeringer skal nævnes herunder.

Allerede fra starten var der dansk sejr, da Laura Baaring Kjærgård på Hard Times vandt CSIP (105 cm) efter en fejlfri runde i tiden 51,84 sek. Hun blev efterfulgt af endnu en dansk rytter på andenpladsen, nemlig Celeste Christine Arndal på Fredbos Mesterix med nul fejl i tiden 52,94 sek. På femtepladsen kom Christine Thirup Christensen på Homeflight II efter en fejlfri runde i tiden 54,24 sek., mens Hanna-Sofie Dahle på Toftegårdens Indi-go med nul fejl i tiden 54,35 sek.

Benedikte Rie Truelsen opnåede også nogle gode placeringer lørdag, startende med en femteplads i CSIJ (125 cm) på Qunnie med nul fejl i tiden 61,31 sek., og derefter en tredjeplads på Strattonstown Nearly Gone efter en fejlfri omspringning i tiden 40,62 sek. i CSIP (120 cm). I samme klasse blev det til en syvendeplads til Anne Kristine Truelsen på Bel Air efter en fejlfri omspringning i tiden 43,25 sek.

Endelig opnåede Christine Thirup Christensen på Queen Lady Z en syvendeplads i CSICH (120 cm) efter en fejlfri omspringning i tiden 31,42 sek.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner