Laudrup-Dufour planlægger børn

19-08-2022 13:04

Christine Krogh Frausing
Skribent

I et interview med Femina fortæller Ramine Laudrup-Dufour, at hun og den nykårede verdensmester i hold-dressur, så småt er begyndt planlægningen af børn

Copyright Ridehesten.com
Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour. Foto: Ridehesten.com/Anette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sidste uge var der i den grad fart over feltet, da både Rasmine og Cathrine Laudrup-Dufour befandt sig ved Verdensmesterskaberne i Ridesport i Herning. Her lykkes det Cathrine at høste intet mindre en 3 medaljer ud af 3 mulige. Én i guld, nemlig i hold-dressuren, og to i sølv, i de individuelle konkurrencer. 

Nu er der faldet en smule ro på efter VM, og i denne uges udgave af Femina, fortæller parret om deres fremtidsplaner. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Vi drømmer også om børn, og når man er to piger, er det jo på en lidt anden måde. Vi kan jo ikke bare smide p-pillerne og lade skæbnen råde. Vi ved jo heller ikke, om det kan lade sig gøre, siger Rasmine til ugebladet og tilføjer:

– Det med at få børn er noget, vi gerne vil i gang med i nærmeste fremtid, og vi går og snakker stille og roligt om det. Det ideelle er nok, hvis vi bærer et barn hver – men hvis det nu er mig, der starter, vil Cat så få det samme tilhørsforhold til barnet? Vi har talt om, at vi måske kan bære hinandens æg, så vi begge to bliver en del af barnet.

Cathrine og Rasmine begyndte at ses i 2019, da de mødtes til World Cup stævnet i Herning i uge 42. Herefter er det gået forrygende for parret. Rasmine friede til Cathrine efter hun i 2020 endnu engang vandt DM titlen, og i 2021 blev de borgerligt viet. Nu drømmer de om en større bryllupsfest, der foreløbigt er planlagt til 2023. 

Copyright Ridehesten.com
Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen