Kvaliteten i top hos 2-års hopperne

09-06-2023 13:31
Avl

De første 2-års hopper har indløst billet til KRAFFT Eliteskuet ved udtagelse på Bøgegården i Bolderslev

Copyright Ridehesten.com
Dagens bedste 2-årige springbetonede hoppe i region 4 gik til Conthargos-datteren Compelt Dyhre. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Syv springbetonede og 10 dressurbetonede 2-års hopper deltog i lørdags i 2-års skue på Bøgegården i Bolderslev. Der var særdeles høj kvalitet i holdene, især i holdet af springbetonede hopper, hvor hele fire hopper fik adgang til KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg den 2. og 3. september. 

Komplet vinder
Hele fire springbetonede hopper løste billet til Eliteskuet efter en fremragende præstation i dagens løsspringning. Titlen som Dagens bedste 2-års springbetonede hoppe gik meget velfortjent til Complet Dyhre e. Conthargos/Heartbeat (opdr. Trine Dyhre). Hoppen blev udtaget til Eliteskuet sammen med: 

  • Nr. 463 – Bøgegårdens Glatina e. Bøgegårdens Gladiator/Bøgegårdens Dicapo (opdr. Stina og Jørgen Schmidt). Ejet af Bente Nielsen og Bjarne Frees
  • Nr. 465 – Kirkelodgaard's Coco e. Todt Un Prince Ask/Lambrusco Ask (opdr.  Charlotte Schiøler)
  • Nr. 467 – Bøgegårdens Ziona e. Bøgegårdens Zidane/Bøgegården's Graf's Stakkato (opdr.  Stina og Jørgen Schmidt)
Nyheden fortsætter efter annoncen

To dressurbetonede hopper udtaget
Der var to dressurbetonede 2-års hopper i finalen af meget høj kvalitet, og det gav en tæt kamp om titlen som Dagens bedste 2-års dressurbetonede hoppe. Den titel tilfaldt  Borbjergs Miss Duke e. Duke/ Blue Hors Zack - Opdrættet af: Borbjerg Hestecenter. Ejet af O.R.M Holding.
Hun får selskab ved eliteskuet af: Nr. 451 - Tjørnelys Dinaya e. Dynamic Dream/Tuschinski (opdr.  Jørgen Kaspersen).

Resultater.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner