Kürten sejrer i Doha

12-11-2009 11:02

Grethe Næsby

Ved Global Champions Tour i Doha varmede toprytterne i går op med deres andenheste inden første runde af finalen, som rides i dag
Copyright Ridehesten.com
Jessica Kürten og Castle Forbes Cosma vandt 150 cm klassen i Doha i går. (Foto: Ridehesten.com).

Det blev irske Jessica Kürten, der vandt 150 cm klassen i Doha på hesten Castle Forbes Cosma foran den hollandske EM-bronzevinder Albert Zoer på Sam og schweiziske Daniel Etter på Admirable. I selve Global Champions Tour finalen, hvor første runde rides i dag, starter Jessica Kürten hoppen Castle Forbes Myrtille Poulais, som stadig er temmelig urutineret på Grand Prix-niveau. Albert Zoer rider sin tophest fra bl.a. EM, Okidoki, ligesom Daniel Etter stiller op på tophesten Peu à Peu. I 145 cm klassen, som ligeledes blev redet i går, vandt brasilianske Rodrigo Pessoa på hesten Cazino foran den canadiske OL-mester Eric Lamaze på Take Off og endnu en brasilianer på tredjepladsen, Bernardo Alves på Kingly Du Reverdy. Begge finaleklasser vises på Eurosport, i aften kl. 23.00 og på lørdag kl. 19.30. Du finder alle informationer og resultater fra stævnet via linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner