Britt Carlsen
Omkring 800 heste og ryttere er anmeldt til WEG i Kentucky. Det er første gange World Equestrian Games afvikles udenfor Europa. Første gang WEG blev afviklet var i 1990 i Stockholm, Sverige. I 1994 var Holland vært for verdensmesterskaberne i Den Hague. Rom sprang til med kort varsel i 1998 og stablede WEG på benene efter Irland var sprunget fra afviklingen af det tredje WEG. I 2002 var Spanien og Sherry-byen Jerez vært for WEG og foruden de traditionelle seks discipliner (dressur, springning, military, voltigering, kørsel og distance) kom også reining på programmet. I 2006 var det Aachen, som havde værtsskabet og den tyske stævnearrangør slog alle rekorder med knap 600.000 solgte billetter og mere end 750 ryttere, 850 heste fra 61 lande. Mere end 1200 journalister og 300 fotografer dækkede WEG i Aachen. I år er det så Kentuckys tur. Og for første gang er handicaprytterne en integreret del af verdensmesterskaberne. Omkring 1100 journalister er akkrediteret til at følge dette verdensmesterskab der strækker sig fra den 25. september til den 10. oktober. 24 nationer er repræsenteret i dressur - 14 nationer stiller med hold heriblandt Danmark, der repræsenteres af: Nathalie zu Sayn Wittgenstein, Anne van Olst, Anne Troensegaard og Sune Hansen, der er ialt 66 ekvipager i dressur. 30 nationer er repræsenteret i distance ialt 108 deltagere, mens 78 reiningryttere er tilmeldt fra 22 nationer heriblandt det danske hold bestående af: Annette Lau/Hollywood And Fine (reserve: Starbucks Jazz) Janna McCabe/Starbucks Sidekick og Susanne Skovrider/Magnum Licorice Chic (reserve: Starbucks Jazz). Arrangørerne afventer de definitivt sidste anmeldelser i følgende discipliner: · Military: 25.09.10 · Springning: 29.09.10 · Para-Dressur: 30.09.10 · Voltigering: 01.10.10 · kørsel: 02.10.10