Katrinelund Følchampionat er i morgen

15-07-2016 14:12
Avl

Et af de store, årlige, private følchampinater i Danmark - Katrinelund Følchampionat - finder sted i morgen lørdag den 16. juli

Copyright Ridehesten.com
Sidste års vinderføl Tophøjs Tebaldo, der også løb med laurbærene ved Dansk Varmblods Eliteskue.

Kl. 9.30 starter den første klasse ved Katrinelund Følchampionat på lørdag den 16. juli 2016, hvor sidste års kompetente dommerpar, Jens Søgård og Andreas Jönsson, igen står klar på midterlinien til at gentage successen. De levererede sidste år gode beskrivelser af de fremmødte føl og forstod at levere spænding i udnævnelserne til det sidste.

Ved Katrinelund Championat kan man altid finde topføl, og vinderne er ofte blevet kendte vindere i Dansk Varmblod som eksempelvis hoppeføllet Vestervangs Delicious og hingsteføllet Tophøjs Tebaldo. Hun blev Årets Dressurbetonede Hoppe ved Dansk Varmblods Eliteskue i 2015, hvor han blev Årets Dressurbetonede Hingsteføl og dyreste dressurføl på Elitefølauktionen. Kom selv og oplev stjernerne på Katrinelund i år, hvor der er tilmeldt 75 føl.

Når de fem titelvindere er fundet (dressurbetonet hingsteføl, dressurbetonet hoppeføl, springbetonet hingsteføl, springbetonet hoppeføl samt ponyføl) vil der blive udpeget en BIS-vinder på tværs af de fem kategorier. Se kataloget HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner