Annika Knudsen Lorentsen
Den 7-årige hingste Katrinelund Ferrari e. Enzo Ferrari/Lord Loxley, som Katrinelund indkøbte som unghingst i Tyskland for nogle år tilbage er blevet solgt. Hingsten, som i 2018 opnåede kåring i Dansk Varmblod er blevet solgt tilbage til sit fødeland, idet, at det fremover er en tysk dressurrytter, nemlig Marita Schreiber, der vil sidde i sadlen på den talentfulde unghingst.
– Hun er i en rivende udvikling, og han har så meget talent for piaffe og passage, fortæller Ib Kirk fra Katrinelund, som er rigtig godt tilfreds med salget, og med den uddannelse som topdressurrytter, Severo Jurado Lopez har lagt i hingsten det sidste års tid.
Spanske Severo blev for omkring et år siden selvstændig efter, at han i en årrække havde været hos Helgstrand Dressage. I forbindelse med, at Severo gik selvstændigt, startede han et samarbejde med Katrinelund, blandt andet omkring Ferrari, som nu er klar til nye eventyr i Tyskland.
– Hun forelskede sig i ham med det samme, og hun er glad for at få muligheden for at få så talentfuld en hest og hun er spændt på fremtiden med ham, fortæller Annika Damrau, som driver den selvstændige forretning sammen med sin partner Severo, om salget.