Kasper Petersen klar til VM i enspand

24-07-2022 18:38

Annika Knudsen Lorentsen

Den danske kusk Kasper Petersen har egentligt ikke meget erfaring, men på kort tid har han udviklet sig på den internationale kørescene, hvilket betyder, at han nu er klar til VM i enspand 

Copyright Ridehesten.com
Kasper Petersen i aktion. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg startede med at køre for seks år siden, indleder Kasper Petersen, som dog først i 2021 kørte sit første landsstævne med ponyen KP's Surprise of Dornik, som han selv har avlet. 

Faderen til denne pony er Lykkehøjs Dream of Dornik, som Kasper Petersen for mange år siden købte på Dansk Sports Ponyavls eliteauktion. Denne hingst har siden begået sig i den internationale ponydressur, hvor han blandt andet har deltaget ved EM. 

KP's Surprise of Dornik har også gået dressurstævner, blandt andet championaterne i DSP, men foran vogn er han virkelig i sit es. 

Copyright Ridehesten.com
Kasper Petersen i aktion. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

– I 2021 deltog vi også i vores første internationale stævne, og ved DM og NM, hvor vi endte som nr. 5 i marathon. I påsken 2022 kørte vi i Holland, ved vores første 2-stjernede stævne, og derefter kørte vi vores første 3-stjernede stævne. Ved det 3-stjernede stævne fik jeg en samlet tredjeplads, og dermed var min første VM-kvalifikation i hus. 

Den anden kvalifikation sikrede Kasper sig i juli 2022 ved et stævne i Polen, og siden er han blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved VM i enspand, hvor også tre andre danske kuske skal med. VM afholdes i uge 37.

Peter har avlet flere afkom udover KP's Surprise of Dornik, og flere er på vej. Nogle begår sig som ridehest, mens andre begår sig i køresporten.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen