Thomas Bach Jensen
Den unge dressurrytter Juan Matute Guimon, der red på det spanske WEG-hold, har nu fået tilladelse til at forlade hospitalet i Madrid for at fortsætte genoptræningen med ugentligt kontrolbesøg på klinikken.
Den 5. maj kollapsede ham med en hjerneblødning (forårsaget af en medfødt defekt) og blev lagt i koma. Efter kirurgiske indgreb i hjernen blev han forsigtigt vækket fra sit koma efter knap tre uger. Herefter er der i ridesporten regelmæssigt blevet berettet om fremgang. Først Juan Matutes reaktion på sine forældres stemmer, dernæst da han kom ud af sengen for at sidde i en stol og langsomt begyndste at genfinde talen - på spandsk såvel som engelsk. Dernæst har han forladt intensiv afdeling og er påbegyndt genoptræning.
Den sidste store nyheder om den 22-årige toprytter, der har dobbelt statsborgerskab (spansk og amerikansk) og delvist er vokset op i Wellington, Florida, er udskrivning fra hospitalet i Madrid. Det er Juan Matute meget magtpåliggende at holde kontakten til hospitalet og det personale, som har gjort så meget for ham, har han udtalt til Eurodressage, der også beretter, at han har udtalt, at han i genoptræningen særligt skal arbejde på sin højre side, der mangler styrke.