Jennifer i fuldt firspring

14-06-2014 12:16

De danske springryttere er kommet rigtig godt fra start ved Concours Hippique i Asten, Holland, denne weekend, hvor det bl.a. allerede er blevet til flere placeringer til Jennifer Fogh Pedersen

Copyright Ridehesten.com
Jennifer Fogh Pedersen og Quisan Gran ved DM 2014.

Fredagen startede for Jennifer Fogh Pedersens vedkommende med en syvendeplads i den tostjernede Small Tour (135 cm) på Saint Amour efter en fejlfri omspringning i tiden 31,49 sek.

Hun fortsatte de gode takter i CSIYH1* for 6- og 7-års heste (130-135 cm), hvor det blev til en niendeplads på Cleopatra med nul fejl i omspringningen i tiden 25,86 sek.

I den tostjernede Medium Tour blev det til to danske placeringer med Jennifer Fogh Pedersen på en sjetteplads efter en fejlfri runde på Quisan Gran i tiden 64,28 sek., mens Søren Møller Nielsen sprang sig til en ottendeplads på Laramy Ask e. Lambrusco Ask/Larome (opdr. Stutteri Ask) med nul fejl i tiden 66,27 sek.

Se flere resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner