I dag bliver spændingen udløst

11-03-2017 08:21

Britt Carlsen

Her til formiddag vises de 3-årige hingste i longe i forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring i Herning, og for flere hingsteholdere er det næsten ulideligt at vente på frasorteringen senere i dag

Copyright Ridehesten.com
I dag udløses spændingen i hingstekåringen, hvor kåringskommissionen vil give besked om hvilke hingste, der kan godkendes til afprøvning.
Nyheden fortsætter efter annoncen

I dag bliver spændingen udløst under hingstekåringen af de 3-årige hingste, idet kåringskommissionen foretager den første og eneste frasortering i holdet. Det betyder, at hingsteholderne vil vide, hvorvidt de har en potentiel avlshingst eller en ridehest ved middagstid i dag. 

Lige nu bliver de dressurbetonede hingste longeret inde i Boxen, mens testrytter i Unghestechampionatet Henrik von Eckermann tester de unge springheste. Kl. 16 er det testrytter i dressur, Dorothee Schneiders opgave at teste dressurhestene i Unghestechampionatet inde i Boxen. Inden Schneider sætter sig i sadlen inde i Boxen afvikles den store Grand Prix springning, så der vil med garanti blive en super stemning i Boxen i dag. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Her til formiddag danner hal M, Equsana Arena rammen om et par internationale springklasser, og senere præmieoverrækkelse i Unghestechampionatet i springing.

Inde i hal E, Danish Computer Group arena bliver der ved middagstid en hingstepræsentation i både springning og dressur. Det er også muligt at overvære et gratis foredrag og paneldebat.

Og så slutter dagen i dag med et forrygende Gallashow - de fire årstider - og det kan man i høj grad glæde sig til, såfremt man har sikret sig billet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner