Anja Nielsen
Nogle gange kan de bagefter komme ud af banen og være frustrerede og forvirrede, fordi de ikke kan sætte en finger på, hvad der egentligt gik galt derinde.
Derefter kommer rytterne ofte til at give omverdenen skylden. Det kan fx være banebyggeren, der ikke kan finde ud af at bygge baner man kan ride på, eller hesten der er dum og på tværs. Det kan også være publikum, der larmer eller en rytter (på springbanen), som var skyld i, at der kom en nedrivning, fordi hun kom for tæt på, da hun red og ventede på, at det var hendes tur når du var færdig.
Når så skyderunden er dampet af, bliver jeg ofte spurgt om jeg har et godt råd.
Og det er dét her øjeblik, som jeg elsker allermest. Det gør jeg fordi, at rytteren i dét øjeblik mærker lederskabet. Hun ved godt, at den ligger ved hende. At hun ikke kan ændre andre, for at hun får det nemmere på banen. For nu er hun faldet til ro og når roen kommer, så kommer lederskabet også.
Jeg møder ofte det hér. Ryttere der ikke helt kan sætte en finger på, hvad der går galt – altså udover at de er nervøse. Men, nogle ved ganske simpelt ikke, at de ér nervøse.
I begge tilfælde, hvis du spørger mig, handler det om, at rytteren har koblet hovedet fra kroppen.
Hun er stoppet med at mærke efter, hvad der foregår nede i maven.
Der er nemlig tre ting der skal til, for at du har kontrol over den tilstand du er i.
Du skal tænke de tanker, som giver dig det kropssprog der får din krop til at ændre følelsen indeni.
Lad mig give dig et eksempel.
Hvis du gerne vil mærke ro, skal du tænke at du er rolig, du skal samtidig ændre dit kropssprog, så du viser at du er rolig. Du skal sænke skuldrene, sænke din stemme til et roligt leje og du skal bevæge dig roligt. Når du har gjort det, vil din krop automatisk begynde at tro på dig og du vil mærke at du er rolig.
Når du har så meget fokus på både dine tanker og dit kropssprog, så connecter du dit hoved til resten af din krop og du tager kontrollen hjem. Når du bare fornemmer at du er nervøs, men ikke gør noget for at ændre det, så bliver følelsen ved med at være der. Den sender så ubevidste signaler ud til din krop, som ændrer dit kropssprog til ”spændt op” og sæter ild til katastrofetanker i dit hoved. – lige nu er du taget til fange af dig selv, for du er i en spiral som bliver ved med at fastholde dig i nervøsitet og opspændt kropssprog. Du gør intet ved det og din hest reagerer på den ”nye” rytter der sidder på ryggen af den.
Du beder med andre ord, din hest om, at gå på samme måde som den gør derhjemme – (altså derhjemme hvor du er rolig og er afslappet i dit kropssprog og dine hjælpere) men med en ny og opspændt rytter.
IK HELT FAIR, synes du vel?
Og som krymmel på toppen, så får banebyggeren eller publikum skylden, fordi de ikke kan finde ud af noget.
Så, mit råd til dig er, at lege med at ændre tilstand derhjemme. Det er noget af det jeg træner mine kunder i. når du kan styre din tilstand, når du skal præstere, så får du er helt anden tur rundt på banen og dn hest responderer pudsigt sok fantastisk på dine hjælpere.
- Hvis du vil have at din hest går som den gør derhjemme, er du nødt til at give den samme vilkår som den har derhjemme. Dét starter med at du er den samme rytter, som du er derhjemme.
Kh Anja
Powermind Academy
Følg mig på Facebook her eller på Instagram her, og find min hjemmeside her.
