Hvordan støtter jeg mine børn i ridesporten?

31-01-2019 14:47

Firkløverets Springakademi har sat fokus på forældrene og afholdt en workshop for forældre, hvor coach Kim Dietrichsen gav råd til hvordan man skaber robuste børn og ryttere. Tirsdagens workshop i Holte var en stor succes og nåde man ikke med, er der stadig en mulighed

Copyright Ridehesten.com

Firkløverets forældreworkshop den 29. jan. 2019 med Kim Dietrichsen på Holte Rideklub var en kæmpe succes.

Gennem de sidste to år har Kim Dietrichsen været tilknyttet Firkløverets Springakademi, og rytterne har stor glæde af hans erfaring inden for sports psykologi - derfor har Springakademiet og Kim sammen besluttet at udbrede hans kompetencer til alle forældre, der står med den svære opgave:

Hvordan støtter jeg bedst mine børn i ridesporten.

De mange begejstrede tilbagemeldinger - som Firkløveret har fået på Facebook - understreger aftenens betydning.

Kim er uddannet Cand. Scient. i Idræt med en Master i Sportspsykologi, han har 20 års erfaring som træner med olympiske resultater inden for svømning og lige så lang tids erfaring med coaching af teams og enkelte sportsudøvere indenfor mange discipliner.

Hans tilgang til problemerne er enkel og let forståelig – man ser hurtigt sig selv i de mange eksempler han bruge til at illustrere problemerne med –  og de ca. 85 pony- og rytterforældre, der var mødt op til kurset, kunne gå der fra med nye og let forståelige værktøjer til at løse de daglige problemer med.

Bor du i Jylland og kunne du også tænke dig at høre hvad Kim kan hjælpe dig eller din familie med i den svære kunst at bringe vore børn frem ad i ridesporten, så afholder Firkløveret det samme kursus på Ikast Rideklub den 5. feb. 2019 fra kl 17.30 til 20.30.

Du kan se pris og tilmelde dig HER

/Pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner