Et dansk studie har sat fokus på hovedholdning i forhold til indvirkning på luftvejene og det tøjletryk, som er nødvendigt, for at rytteren kan opnå de forskellige hovedholdninger.

Hvis der er noget, som kan dele vandende og skabe debat, så er det hestens holdning. Det er et meget omdiskuteret emne, og forskningen kan stadig ikke give et klar svar på, om nogle hovedholdninger er mere skadelige for hesten end andre. 

Under vejledning af dyrlæge, ph.d., lektor Julie Fjeldborg og dyrlæge, ph.d., adjunkt Sanni Hansen har dyrlæge Sofie Troest Kjeldsen og dyrlæge Katrine Toft sat fokus på fire hovedholdninger og deres indvirkning på hestens luftveje i et specialeprojekt på Københavns Universitet. Samtidig har de undersøgt det tøjletryk, som rytterne skulle benytte for at opnå de forskellige hovedholdninger. 
Flere forskningsprojekter har derfor undersøgt forskellige hovedholdningers påvirkning på både hestens fysiske og psykiske velbefindende. FEI forbød i 2010 brugen af holdningen hyperflexion (tidl. Rollkur) og definerede den som en tvungen holdning, mens holdningen low-deep-round fortsat er tilladt og dermed defineredes som en utvungen holdning. Forskningen på området er stadig i sit tidlige stadie, og der er mange aspekter, der skal tages hensyn til, i forhold til hvordan hovedholdningen påvirker hesten som helhed.

Overraskende resultater
Studiet bød på flere uventede resultater. Det mest overraskende var, at der ikke var forskel mellem den almindeligt anvendte stævneholdning og holdningen hyperflexion, hverken i forhold til forandringer i de øvre luftveje eller tøjletryk. Begge hovedholdninger havde både et højere antal øvre luftvejsforandringer og højere tøjletryk end den frie holdning og holdningen low-deep-round. 
Der viste sig også andre interessante fund i undersøgelsen, bl.a. i forhold til næseryggens placering, men det kan man læse meget mere om i magasinet Ridehestens aprilnummer. 

Du kan tegne abonnement på magasinet Ridehesten HER

Læs også: Holdning og adfærd