Hollandske dressurmesterskaber

09-06-2012 11:54
Når 2. afdeling i det hollandske dressurmesterskab for seniorer i dag går i Grand Prix Special, vil det fortsat være med deltagelse af både den danske guldmedaljehoppe Donna Silver og den danskejede hingst Blue Hors Romanov
Copyright Ridehesten.com
Hans Peter Minderhoud og Donna Silver (Foto: Privat).

De hollandske dressurmesterskaber er godt undervejs og første afdeling i alle kategorier blev afviklet i løbet af torsdag og fredag. I dag lørdag afvikles anden afdeling for juniorer, ungryttere og seniorer og finale i Lilletur og S. I anden afdeling for seniorerne starter Edward Gal igen tre heste og Hans Peter Minderhoud to. Heriblandt er den danskejede hingst Blue Hors Romanov e. Rohdiamant / Grundstein II og den danske guldmedaljehoppe Donna Silver e. Blue Hors Don Schufro / Willemoes (opdr. Lilian og Carl Erik Jensen). Desuden er bl.a. Anky van Grunsven og Imke Schellekens-Bartels til start ved det hollandske mesterskab, som er en del af OL-udtagelsesprocessen, hvor kun Adelinde Cornelissen er fritaget, da hendes hest Parzival ikke er helt på toppen efter en skade.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner