Hollandsk dominans i Medium Round

18-03-2016 09:44

Der var fart på da de i alt 66 starter fra morgenstunden kastede sig ud i Absolut Horses CSI3* Medium Tour 140 cm 

For de morgenfriske var der aktion fra start og da klassen blev afgjort på tid i en omspringning, hvilket betød at flere ryttere tog nogle dristige vendinger indimellem, heldigvis blev alle i sadlen trods visse dristige satsninger.

Klassens ældste deltager var den danske berider Eric Bigler på 67 år. Eric Bigler er godt kendt i den danske springsport og har bl.a. flere mesterskaber bag sig, desværre tog han en enkelt bum og fik derfor 4 fejl, hvorfor han ikke gik videre til omspringningen.

Det blev til to virkelig hurtige tider og fejlfrie runder for hollandske Remco Been med Lumen Ulady e. Guidam/Wellington der klarede turen i tiden 26,56. Kun slået med et mulehår kom hollandske Anne-Liza Makkinga med Waikiki e. Lovis Corinth/Farmer i tiden 26,65. På en trejdeplads blev det nordmanden Pål Flam med Briljantbridge B e. Radisson/Glennridge med tiden 26,87. Så toppen lå virkelig tæt. På en fjerdeplads kunne man finde først placerede dansker i klassen som blev Emil Hallundbæk med Dakar e. Utrillo van de Heffinck/Darco med tiden 27,04.

Se hele resultatet her.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner