Hingsten Copin van de Broy til Ehning

02-01-2012 11:10
Tyske Marcus Ehning fik inden udgangen af året en ny tophest i stalden, nemlig den belgiske Darco-søn Copin van de Broy
Copyright Ridehesten.com
Copin van de Broy og Gregory de Wathelet ved EM 2011 i Madrid (Foto: Ridehesten.com).

Kort efter Gregory de Wathelets sejr med hingsten Copin van de Broy i World Cup-springningen i Mechelen i sidste uge, blev det bekendtgjort, at hingsten nu flyttes til Marcus Ehnings konkurrencestald i Tyskland. Den brune BWP-kårede hingst, der er født i 2002, er søn af avls- og sportsstjernen Darco og har som morfar Jewel's Brown Boy (e. Lucky Boy xx), der ligeledes var placeret i World Cup springninger. I Belgien kendes Copin van de Broy som værende ud af en præstationsstærk familie. Hans halvsøster Unique van de Broy e. Voltaire er mor til den kårede hingst Casado van't Gelutt e. Cadence van't Gelutt og til konkurrendehoppen Panama e. Contender. Under Gregory de Wathelet har Copin van de Broy opnået placeringer i Bratislava, Fontainebleau, Bruxelles, La Coruna og Madrid. Ekvipagen blev nr. 10 ved det belgiske mesterskab i 2011. Fremover vil hingsten blive startet under tysk flag, så snart den og Marcus Ehning har fundet sammen. Kilde: Equitaris.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner