Hestens genetiske profil

07-05-2013 06:35

Maja Golles

En genetisk profil giver et hurtigt overblik over nedarvningsevnen

Copyright Ridehesten.com
En genetisk profil giver et hurtigt overblik over nedarvningsevnen.

Det hollandske avlsforbund KWPN har publiceret et nyt redskab, kaldet hestens genetiske profil. Her informeres om hingstenes nedarvningsevne inden for eksteriør, præstation og holdbarhed i form af OCD. Redskabet skal bruges til at optimere kombinationen af hoppe og hingst med størst mulig avlsfremgang til følge.

Alt hvad der måles eller ses på en hest, er summen af den genetiske baggrund samt en mængde forskellige miljøpåvirkninger. Hvis en hest springer en fejlfri runde, skyldes det dels dens afstamning, men også kvaliteten af rytteren og hvilken træning, den har fået. I avlsmæssig henseende er det kun den første faktor, der er interessant, nemlig hestens genetiske potentiale, da rytterens talent ikke videregives til føllet.

Avlsværdital eller i daglig tale – indekstallene – er beregninger af hestens nedarvningsevne. I både Dansk Varmblod og KWPN beregnes indekstal for eksteriør-, spring- og dressuregenskaber. I KWPN beregnes fra 2012 endvidere indekstal for den arvelige lidelse OCD (osteochondrosis). Det er også Dansk Varmblods fremtidige mål at beregne OCD-indeks, baseret på den netop påbegyndte sygdomsregistrering i Danmark.

Læs mere om hestens genetiske profil i artiklen af samme navn skrevet af Karina Christiansen, avlskonsulent for Dansk Varmblod, i magasinet Ridehestens kommende majnummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner