Hestene må springe lidt ekstra til (video)

21-09-2017 13:18

Britt Carlsen

Karen Møller Rohde, der er berider på Stutteri Ask har redet to heste fejlfrit gennem første kvalifikation ved UVM på Zangersheide, og det er en bedrift, for Karen venter barn

Copyright Ridehesten.com
Karen Møller Rohde ved UVM på Zangersheide.

Karen og Søren Møller Rohde venter deres første barn til januar. Derfor er stævnet på Zangersheide Karens sidste, det var et stævne, hun bare måtte have med. Karen nyder at ride ved UVM, men sidste år styrtede hun under træningen inden afrejsen, og kom til skade, så Søren måtte ride 5-årige Fendi Ask, og det gjorde han så godt, at parret nåede finalen.
I dag var Karen fejlfri på Le Hero Ask i 5-års kvalifikationen og fejlfri med Fendi Ask i klassen for 6-års heste. Selvom Karen nu er gravid i femte måned, og det er ved at være synligt, så kan hun fortsat ride, men hun er meget bevidst om ikke at tage nogen chancer. - Jeg har givet flere af mine heste fra mig, og jeg tænker mig om, fortæller hun. Og så må hestene bare springe lidt ekstra til, fortæller hun i videoen herunder. 

I magasinet Ridehestens oktobernummer kan man læse mere om ridning under graviditet, og man kan følge resultaterne ved UVM HER 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner