Hesten som forbillede på kommunikationskursus

30-12-2007 13:29

Maja Golles

Finansforbundet udbyder i det nye år en række tilbud inden for kursus, uddannelse og kompetenceudvikling. Et af de nyere tiltag er kommunikationskurser - med hesten som forbillede! ’Horsesence’ kalder initiativtagerne det.

Det noget specielle kommunikationskursus ’Horsesence’ giver deltagerne mulighed for træne sig i at sætte hestekræfter bag kommunikationen! - så den går i takt med hensigter, mål og ønsker. På kurset bruges hesten som et helt centralt omdrejningspunkt i arbejdet med at lære en masse om menneskets selv, kropssprog og personlige power. Hesten kommunikerer som bekendt gennem kropssprog og er utroligt sensitiv over for kropssignalerne fra deres artsfæller og fra mennesker. Dette tages der ved lære af på kurset. Der arbejdes med mod og mental positiv forberedelse, og der anvender en form for ridning, der lægger op til tæt kommunikation og samarbejde med hesten. Heste kræver nærvær, opmærksomhed og autoritet. Det er disse begreber, der på kurserne inspirerer til at drage hesten ind i kommunikationen - og hesten mærker alt hos dig! Også din sindsstemning, din puls og dine følelser - du kan ikke skjule noget, og du får kontant afregning. Det skal bemærkes, at tilmeldingsfriset ER overskredet. Kilde: Finansforbundet

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner