Hesteloven en succeshistorie – til slut

22-04-2017 10:33

Britt Carlsen

Rideforbundets tidligere generalsekretær Jens–Erik Majlund indledte forbundets repræsentantskabsmøde med en gennemgang af hesteloven og den succeshistorie det udviklede sig til – til slut

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hestelovens 2020–krav ville betyde milliardinvesteringer for en trængt sektor, og da kravene i loven er uden videnskabelig evidens, blev alle deltagere i Forum for Hestevelfærd enige om en samlet indstilling til ministeren for at få loven revideret. Det skete i februar måned, og det vil få stor positiv betydning for hestesektoren, som har været noget trængt under finanskrisen.

Der er sket en tilbagegang i medlemsskaren – ca. 15% af medlemmerne i rideforbundet er faldet fra siden 2009. Og tilbage i 2006 estimerede forbundet skulle bruge mellem en halv og en milliard kr. for at opfylde kravene, da kun 20% af klubberne overholdt kravene i hesteloven. Og kun godt halvdelen havde en plan for ombygning, mens andre blot måtte håbe på, at loven blev ændret. I samme periode fra 2009 til 2015 blev produktionen af føl halveret herhjemme.

Efter sidste års udmelding fra minister Eva Kjær Hansen, som mente der var fornuft i lempelser i hesteloven, er konjunkturen vendt i branchen, og man forventer en stigning på 9% i antal bedækninger i 2016.

– Der er ingen tvivl om, at den lovramme vi nu har fået er meget mere fornuftig, sagde Jens Erik fra talerstolen.

En af de helt store udfordringer med hesteloven var de ændrede krav til standardboksene, så de kendte boksstørrelser på 3 x 3 meter kun ville kunne anvendes til ponyer. Reglerne er nu ændret, så de bokse kan bruges til heste op til 176 cm.

– Kravene er ikke strammet på baggrund af videnskabelige undersøgelser, og vi har mange års erfaring med at holde heste i bokse af standardstørrelser, bemærkede Jens–Erik.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jens–Erik Majlund kom også ind på problematikken omkring uddannelseskrav til beslagsmede. Et krav som blev frafaldet i loven, og det skyldes alene det faktum, at der fx i Sydvestjylland er knap 3.000 heste pr. beslagsmedevirksomheder. Der er i loven krav om rettidig beskæring, og da smedene har så mange heste de skal servicere, så er der bekymring omkring velfærden for hestene. – Omvendt når vi kan se, at hestepopulationen kan dækkes af uddannede smede, så er det klart i vores interesse, at hestene skal beskæres af uddannede smede, erklærede Jens–Erik Majlund.

Dette emne gav anledning til debat i salen.

Fra første januar skal der bl.a. foreligge en skriftlig foldplan for hestehold. 

Heldigvis lyttede politikerne til indstillingen fra en samlet sektor i det, der hedder Forum for Hestevelfærd. Og i dag har vi en lov, som tager højde for hestevelfærden og hesteejer velfærd.

SEGES, Heste har produceret en ny guide til hesteloven, den kan ses HER. 

 

Læs meget mere om DRFs repræsentantskabsmøde i magasinet Ridehestens maj nummer.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner