Maja Golles
Fyns Politi indfangede i går, onsdag, seks heste, som var løbet væk hjemmefra. Hestene løb på landevejen ved Ullerslev, og da politiet ikke kunne finde ejeren, blev hestene opstaldet på en gård i Ullerslev. Men ved fire-tiden onsdag eftermiddag meldte ejeren sig, og han har nu hentet de tre islandske heste, to ponyer og en dansk varmblod. Vagthavende ved Fyens politi mener, at hestene kunne stikke af, fordi de nu har fået vinterpels. Hestene reagerer derfor ikke på samme måde på hegnet, som når de har mindre pels. Politiet oplever jævnligt bortløbne heste på denne tid af året. Kilde: Fyens Stiftstidende