Heste kan ikke altid huske

23-10-2018 07:39

Heste har ry for at have en god hukommelse, men tests af hvad hesten kan huske indikerer, at det ikke altid er tilfældet. Og det giver indsigt til træningen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Test viser, at heste måske ikke har den type hukommelse, der gør det muligt for dem at huske at gøre noget, de engang havde til hensigt at gøre. Med andre ord kan heste mangle en hukommelse, der gør det muligt for dem at huske at huske.
Det er et studie i Australien, som har udført tests på hukommelsen hos et dusin heste. De enkelte heste blev tilbageholdt udenfor en arena, mens der blev øst foder op i et af to mulige steder. Hesten kunne så følge med i og lytte til, hvor foderet blev distribueret. Forskerne slap dernæst hesten ind i arenaen, mens de observerede hestens reaktioner, og hvorvidt den kunne finde vej til foderet.

Efter 10 sekunder glemmer hesten
Såfremt forskerne slap hesten umiddelbart efter foderet blev øst op, så kunne hesten hurtigt lokalisere foderet. Hvis forskerne blot ventede 10 sekunder med at slippe samme hest ind i arenaen, efter der var blevet øst foder op i et nyt forsøg, så kunne den ikke direkte huske, hvor foderet var.
– Denne test demonstrerer, at heste, i modsætning til mennesker, ikke kan huske at gøre noget, de tidligere har ønsket at gøre, bemærker den anerkendte træner Andrew McLean, og han fortsætter: Dette studie viser, at der er grænser for hestens hukommelse, og det har også konsekvenser for træningen. Disse resultater viser bl.a., hvor vigtig timingen er, når man korrigerer hesten.

Kilde: Horse Science News

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner