Her er KRAFFT-finalisterne

30-11-2019 11:14

Camilla Tiefensee Schrøder

Over 200 ekvipager var til start i denne weekends kvalifikation til KRAFFT Tour of Amateurs ved Danish Christmas Show på Vilhelmsborg, og de 26 finalister, som går videre til Herning, er nu fundet

Copyright Ridehesten.com
Amanda Khuu og Westergaardens Aron vandt kvalifikationen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

De sidste to dage blev der ved Danish Christmas Show på Vilhelmsborg afholdt KRAFFT Tour-kvalifikationer, og der var mange om buddet i konkurrencen om de eftertragtede pladser til finalen ved Hingstekåringen i Herning.
På grund af den store opbakning var KRAFFT Tour-kvalifikationen delt op i hele tre klasser, hvor i alt 207 ekvipager var til start. Efter anden og sidste kvalifikationsrunde i går, kunne der sættes navne på finalisterne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Øverst på listen over de kvalificerede til finalen står Amanda Khuu, som red fejlfrit i begge kvalifikationsrunder på Westergårdens Aron. På andenpladen kom Line Busk Heltborg på Ace of Beadebell, som også var fejlfri begge dage, mens nummer tre blev Line Foldager Madsen på Jasmin, som ligeledes var fejlfri i begge runder.

Se hele listen over de kvalificerede til finalen i KRAFFT Tour of Amateurs

Amatørryttere til de store stævner
KRAFFT Tour of Amateurs er en springserie, som giver amatørryttere mulighed for at deltage ved nogle af de allerstørste stævner. De bedste 25 ryttere fra LA* under Christmas Warm Up får adgang til at ride med ved Dansk Varmblods Hingstekåring den 4.-8. marts 2020 i MCH Messecenter Herning, og vinderen i Herning inviteres til den svenske finale ved det præstigefyldte Falsterbo Horseshow i uge 28.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner