Annika Knudsen Lorentsen
I dag er der blevet afviklet en afdeling af Dressurens Venner Cup, hvor vinderen får en billet til finalen senere på året. Dagens afdeling blev afholdt i forbindelse med distriktsstævnet hos Nordsjællands Sportsrideklub, og der var i alt tre hold til start.
Vinderholdet blev det ene hold fra Heslegårds Sportsrideklub, som bestod af Kajsa Kvist med Matina Zack, Pernille Bjærre med Treldegårds Samanta, Mia Miehs med Titania Byhøj og Emilie Overgaard Madsen med Springborgs Guytino DWB.
– Det var et supergodt stævne, og vi glæder os rigtig meget til at ride ved finalen i Solrød, fortæller Mia Miehs fra vinderholdet, og fortsætter:
– Det er altid spændende at se, hvordan kommunikationen er mellem hest og rytter på dagen, nogle var bedre i går, og nogle var bedre i dag. En af vores ryttere forbedrede sig hele 12% i går, fordi den i går var bange for blomsterkasserne. Vi synes det har været et rigtig sjovt stævne, og vi elsker idéen om at ride som hold. Det er noget helt specielt.
Se resultater fra stævnet HER.