Helle vandt på egen avl (video)

18-10-2025 18:30

Annika Knudsen Lorentsen

I den internationale unghestekonkurrence ved World Cup Herning, sikrede Helle Møller Andersen sig i dag sejren i sadlen på Maskedals Casimero, som hun selv har avlet i samarbejde med sin mand

Copyright Ridehesten.com
Helle Møller Andersen med Maskedals Casemiro og klassens sponsor og dommer. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

47 ekvipager mødtes i dag i Frandsbjergs CSIYH1*, hvor de 6-årige heste konkurrerede i højden 120 cm. Det blev dansk dominans i konkurrencen, hvor de fire bedste placeringer blev besat af ene danske ryttere. 

Bedst af dem var Helle Møller Andersen med Maskedals Casemiro e. Ci Ci Senjor Ask/Toulouse (opdr. Per Christensen og Helle Møller Andersen). Denne ekvipage leverede en hurtig og fejlfri runde, som sikrede dem sejren. Maskedals Casimero har Helle avlet sammen med sin mand Per Christensen, og hun fortæller, at det er noget særligt at vinde i Herning på egen avl. Hør interviewet med Helle nedenfor. 

Andenpladsen sikrede Claus Hundebøl sig i sadlen på Cabachapacoon Bilstrup e. Chacoon Blue/Cabachon (opdr. Debbie Kreiler Pedersen), som han har redet ind i top-5 i alle tre unghestekonkurrencer ved World Cup Herning. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

En anden der også har haft succes med sine unge heste i Herning, er Frida Munk Lassen, der i dag tog både tredje- og fjerdepladsen i dagens konkurrence. Tredjepladsen tog hun i sadlen på Cymphony e. Cyrano Ask/Numero Uno (opdr. Lars Bak), mens hun sikrede fjerdepladsen med Maigaards Cannubi e. Cavoiro-H OLD/Canto 16 (opdr. Maigaard v/Mette Nielsen). 

Femtepladsen sikrede tyske Tjade Carstensen sig i sadlen på Mona VA e. Cooper VA/For Pleasure. 

Resultat fra klassen. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Copyright Ridehesten.com
Helle Møller Andersen med Maskedals Casemiro.. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen