Har I Danmarks ældste elevpony?

06-11-2020 18:00

Marie Helene Rigård Rohleder

Hos Rideklubben Hinnitus på Midtjysk Ridecenter bor elevponyen Dixie, som er hele 44 år gammel, og stadig trives i bedste velgående. Ridehesten ønsker at hylde de gode gamle elevponyer. Kontakt os hvis din klub har en elevpony, som kan slå the grand old man: Dixie! 

Copyright Ridehesten.com
Hanne Hellmers og Dixie. Foto: Ridehesten.com/Marie Rohleder
Nyheden fortsætter efter annoncen

I det nye nummer af magasinet Ridehesten kan du læse et portræt af Rideklubben Hinnitus fra Midtjysk Ridecenter. Her bor new forest-ponyen Dixie, som er født i 1976! 
Og han bliver stadig brugt én gang om ugen i rideskolen. 

Køb bladet her og læs hele artiklen.

På Ridehesten ønsker vi at hylde de gode gamle elevponyer! Uden dem ingen nye ryttere i sporten.

Kender du en elevpony, som er endnu ældre end Dixie - så tøv ikke med at kontakte os på mail. mhr@wiegaarden.dk eller på Facebook. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

De sidste 30 år har Dixie boet hos Hanne Hellmers på Midtjysk Ridecenter. Hun gør en dyd ud af at pleje og passe alle elevponyer med respekt. For uden dem ingen rideskole. 

Copyright Ridehesten.com
Elevponyen Dixie. Foto: Ridehesten.com/Marie Rohleder

– Elevponyerne er mine medarbejdere. Vores 37 elevheste kommer på fold med deres faste flok hver dag, de bliver passet med smed og dyrlæge, og de går ikke over to timer om dagen i rideskolen, siger Hanne Hellmers, som ejer Midtjysk Ridecenter sammen med sin mand Poul Hellmers. 

– Jeg vil gerne gøre op med, at man som hesteejer er bange for at sælge deres pony til en rideskole. Hos os gør vi vores bedste for at passe godt på elevponyerne. Jeg skiller mig næsten aldrig af med elevponyerne. De er mine kollegaer, og selvfølgelig får de også lov til at gå på pension her. Det er jo deres hjem, siger Hanne Hellmers. 

Læs hele interviewet med Hanne Hellmers fra Midtjysk Ridecenter i det nye nummer af Ridehesten, som du kan købe her. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner