Har du tid og viden til din egen hest?

27-05-2019 12:32

Sommeren står for døren og traditionen tro, er der mange, der netop nu gør sig tanker om at erhverve sig sin egen private hest. Alt for mange overvurderer dog, hvor meget tid de reelt set har til hesten på daglig basis

Copyright Ridehesten.com
Det handler om at være ærlig over for dig selv, hvis du går med tanker om egen hest. Har du tiden til det, hvor dygtig en rytter er du?
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er ingen hemmelighed, at det at have egen hest er en tidsrøver uden lige. Der er til gengæld alverdens faktorer, som vejer op for de mange timer, man bruger på hesten – herunder bedre form, mere tid udendørs, det sociale man får via sine staldkammerater og vigtigst af alt; den livskvalitet det giver at have hest. Alligevel er der hvert eneste år nybagte hesteejere, som ser sin selv lande i en situation, hvor hesten ikke bare er kilde til glæde, men også til dårlig samvittighed, fordi man som ejer reelt ikke har tiden til at få passet, redet og stimuleret hesten tilfredsstillende.

 

Den farlige understimulerede hest
En ting er den dårlige samvittighed, men noget andet er, at en understimuleret hest kan blive farlig både over for sig selv og over for sine omgivelser. Det er med andre ord enormt dårligt for samarbejdet mellem hest og rytter, hvis en tidspresset rytter køber en energifyldt uuddannet talentfuld unghest, som kræver mange timers træning og stimulering for at fungere fysisk og psykisk optimalt.

I den anden boldgade er det også en udbredt misforståelse, at det er en god idé at købe en veltilredet og veltrænet hest, hvis man i virkeligheden ikke har tiden til at arbejde videre med hesten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I mange tilfælde vil sådanne konstellationer ende ud med, at ellers dejlige og talentfulde heste, som er formidlet via professionelle eller private, efter en måske kortere tidsperiode hos den nye ejer begynder at reagere på det markant lavere træningsniveau. En understimuleret hest kan vise fysiske skavanker, så den på baggrund af spændinger begynder at gå urent eller den kan begynde at reagere med dårlig adfærd, hvor den overreager, løber eller spænder op. Rideglæden kan hurtigt gå fløjten, hvis harmonien mellem hest og rytter forsvinder – men husk, at det ikke er hestens skyld. Skylden ligger hos den rytter, der ikke kendte egne begrænsninger.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget du kan påtage dig, bør du tage din ridelærer samt en dyrlæge med på råd.

Her er en række spørgsmål, du kan stille dig selv, før du går ud og køber hest eller hvis du overvejer, om dit hestekøb var stor en mundfuld:

  1. Gør op med dig selv, hvor meget og hvorfor du vil have din egen hest?
  2. Prøv at være ærlig overfor dig selv og gennemtænk, hvor meget du holder af din hest?
  3. Hvor god en rytter er du? Vil du kunne træne en unghest eller er det bedre med en uddannet hest?
  4. Hvor mange timer har du på daglig og ugentlig basis til din hest – herunder pasning og ridning?
  5. Hvis du ikke kan læsse din hest, forsvinder glæden ved skovture og stævner let. Kan du håndtere det?
  6. Hvis din skovturshest enten ikke vil gå fremad eller løber, kan rideturen blive en belastning. Hvad kan du håndtere?
  7. Hvis du ikke kan fange hesten på folden, går der tid fra, som du kunne have brugt på ryggen af hesten? Hvor meget tid og viden har du til at håndtere adfærdsvanskeligheder af den kaliber?

 

Kilde: netdyredokter.dk

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner