Thomas Bach Jensen
I Middelfart og Nørre Aaby afholdes lørdag og søndag den 24. - 25. februar 2024 optagelseskursus 2024 for nye dressurdommere.
Optagelseskurset er en kombination af teori og praktisk undervisning. Som deltager indkvarteres du på hotel i Middelfart, hvor Dansk Ride Forbunds to undervisere, Charlotte Gluud og Susie Dannemand, ligeledes sørger for undervisningen.
Undervejs på kurset skal alle en tur ud af huset og tage del i den praktiske undervisning, der foregår hos Nørre Åby Rideklub.
For at kunne blive optaget som dommeraspirant skal du opfylde følgende:
*Have redet to dressurklasser med mindst 67% i sværhedsgrad 2 ved min. C-stævne for hest – resultater skal være registreret på rideforbund.dk
*Være fyldt 22 år
*Have virket som skriver/taster i en klub under DRF
Læs mere om uddannelsen som dressurdommer her, og tilmeld dig kurset her.
Kilde: Dansk Ride Forbund