Hallundbæk på podiet i GCL

21-04-2019 10:37

Camilla Tiefensee Schrøder

21-årige Emil Hallundbæk sprang sig til en individuel placering i Longines Global Champions League på Miami Beach i aftes dansk tid. Det flotte resultat bragte Berlin Eagles-holdet ind på tredjepladsen i den femstjernede springkonkurrence

Nyheden fortsætter efter annoncen

Både Emil Hallundbæk og hans Berlin Eagles-holdkammerat Malin Maryard-Johnson sprang fejlfrit i lørdagens LGCL-finalerunde i CSI5* 1.55/1.60 m. Sammenlagt med torsdagens resultat blev det til i alt otte fejl, hvilket rakte til en podieplads i konkurrencen mod mange af verdens dygtigste springryttere.


Individuelt sluttede danskeren på en 11.-plads foran ryttere som Kent Farrington, Scott Brash og Kevin Staut. Han red den 12-årige vallak Chalisco e. Chacco-Blue/Quidam de Revel, som han har haft en stime af gode resultater med på det seneste, ikke mindst en CSI4*-sejr i sidste måned.

Se eller gense Emil Hallundbæks fejlfri runde på LGCT's hjemmeside.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se resultatlisten for hold og individuelt.

Berlin Eagles, som nu ligger nummer 5 i den samlede stilling, består ud over Emil Hallundbæk og Malin Maryard-Johnson af Ludger Beerbaum, Philipp Weishaupt, Christian Kukuk og Lorenzo de Luca.
Turneringen bliver endeligt afgjort i GCL-Supercuppen ved Prague Playoffs den 21-.24. november 2019. Inden da mangler der stadig 16 runder, som hver især finder sted på spektakulære destinationer rundt omkring i hele verden.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner