Grand Prix i mørke

22-08-2015 09:19

Britt Carlsen

EM Aachen - I dag har EM-springrytterne hviledag, men i aften afgøres Grand Prix'en i Aachen med dansk deltagelse

Copyright Ridehesten.com
Thorben Frandsen var reserve til landsholdet ved EM i Aachen, men i aften skal han og Antares ind i Grand Prix-klassen. Antares har sprunget overbevisende i kvalifikationen.

De 25 heste, som i mogen søndag skal i den individuelle finale, som afgør EM medaljerne, har hviledag i dag. I aften komme flere af de bedste springryttere dog på arbejde igen, når der kl. 21 inviteres til Grand Prix springning i Aachen med 40 deltager og heriblandt to danske: Andreas Schou/Allstar og Torben Frandsen/Antares.

I dag afgøres 4-spandskørslen med maraton-konkurrencen.Det er hollandske Ijsbrand Chardon, som har lagt sig komfertabelt i front, og da han normalt er god for en hurtig marathon, er mesterskabet så godt som sikkert på hollandske hænder. Også holdkonkurrencen fører hollænderne sikkert foran Ungarn og Belgien. 

I voltigering lykkedes det desværre ikke for Kristina Bjerregaard Jensen at nå finalen sammen med sin longeføre Dorthe Ballegaard og hestens Jackson. I den samlede stilling, før kvinderne og mændendes tekniske test i dag og kürfinale i morgen er det hos kvinderne tyske Corinna Knauf og Fabiola W, der har lagt sig i spidsen for konkurrencen foran Lisa Wild(AUT) og Simone Jäiser(SUI).

Hos mændene er det total tysk dominans idet Thomas Brüsewitz fører foran EM-debutant Jannis Drewell, der overraskende vandt gårsdagens kür. Også i teamkonkurrencen har tyskerne sat sig i føresædet, mens pas de deux kür i går blev vundet af østriske Wacha og Lindner.

Følg med i alle konkurrencer i dag her på sitet og på arrangørerens hjemmeside.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner