Grand Prix-hoppen Falada M går i avlen

19-02-2009 13:08
Den lille og meget feminine halvblodshoppe Falada M har i en årrække været en vigtig del af det franske landshold, men nu går den 18-årige hoppe på pension og skal forhåbentligt være mor næste år

Den franske landsholdsrytter Karen Tebar har besluttet sig for at lade sin 18-årige hannoveranerhoppe Falada M e. Forreste xx / Grande pensionere. Det vil ske med en lille højtidelige hjemme i stalden i Waiblingen i Tyskland sammen med venner og Falada M's avlere. Den lille hoppe har vundet 21 Grand Prixer og GP Specialer og har med Karen Tebar været en af Frankrigs mest vindende ekvipager igennem tiderne. De har sammen deltaget ved OL 2004 i Athen og WEG 2006 i Aachen og blev i øvrigt nr. 11 ved EM 2005 i Hagen. Nu skal Falada M insemineres ved Karens fars Grand Prix hingst Tullamore, der desværre døde for tre år siden, men familien er i besiddelse af frostsæd efter hingsten, som de mener vil passe glimrende til Falada M. Ellers overvejer hun hingste til Falada, som hoppen kender fra de internationale dressurstævner som f.eks. Briar og Floresco. Kilde: Eurodressage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner