Global Champions Tour aflyst for i år

25-05-2020 15:27

Britt Carlsen

Longines Global Champions Tour har netop meddelt, at den præstigefylde serie af springstævner fordelt over en stor del af verden, er aflyst for i år

Copyright Ridehesten.com
Foto: LGT

"Under disse ekstraordinære omstændigheder er det ikke realistisk at afvikle vores globale serie i år. Vi skal følge lovgivningen fra nationale regeringer og offentlige sundhedsmyndigheder, der ændres regelmæssigt og med kort varsel og har en stor indflydelse på en international planlægning." Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra GCT, og dermed bliver den præstigefyldte serie udskudt til næste år. Serien har de senere år har sendt springrytterne rundt til særlige lokationer som Miami Beach eller ind i hjertet af flere landes hovedstæder.
 
Jan Tops, LGCT og GCL-præsident, udtaler: “Vi takker oprigtigt vores partnere, vores titelpartner Longines, GCL-teamejere og vores partnere over hele verden for deres enorme støtte og forståelse. Ingen af os kunne have forudset omfanget af denne globale nødsituation og de lidelser, som mange mennesker går igennem. Vores prioritering skal fortsat være sundheden og sikkerheden for vores fans, vores medarbejdere, atleter og deres hold og dem, der bor på lokationerne af vores begivenheder. Så det er med stor beklagelse, at vi har besluttet at aflyse de resterende shows i år.
Nu skal vi alle samarbejde for at opbygge en positiv fremtid efter pandemien, tilpasse os så vi kan levere fantastisk sport i 2021 og fremover.”
Se mere på  www.gcglobalchampions.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner